Vikingeregntøj

Når vikingerne krydsede de store have på deres vej mod Færøerne, Island, Grønland eller måske Amerika  – ja, så skulle de kunne holde til at blive udsat for både storme, regn og snevejr. Så godt tøj var nødvendigt. For at holde sig varm, skal man være tør. Men hvad gjord en viking lige, inden regntøjet blev opfundet?Jo – de opfandt bare deres eget regntøj!

Når en viking skulle lave regntøj, skulle han bruge:

Når vi sætter dem rigtig sammen, kan vi bygge en vandtæt regnjakke i vikingestil. Kan du gætte hvordan? Ellers se med her!

Af koen bruger vi huden. Når huden er skåret af koen, skal den renses og tørres og garves. Du kan se en video om, hvordan man garver kohuder hér:

Ellers vil den blive muggen og rådner. Når huden er garvet, kalder vi det for ”skind” eller ”læder”. Læderet er smidigt og blødt og rart at røre ved. Læderet kan skæres til, og sys sammen, så vi får en god og helt vindtæt frakke.

Men læderet er ikke vandtæt. På overfladen er en masse bitte små huller og fordybninger, som koens kropånder igennem. Du kender det selv, når du sveder. Når der kommer vand på et tørt stykke læder, suger læderet vandet til sig. Og så bliver læderet vådt og tungt. Når det tørrer igen, bliver det helt stift. Så uden behandling kan man ikke bruge læderet som regnfrakke. Og her kommer fåret og bien ind i billedet:

Fra fåret skal vi brugefedtet. Når fåret bliver slagtet, skærer man det næsten rene fedt fra. Det kalder man for ”tælle”. Fedtet klistrer godt – tænk på fedtede fingre. Vi skal bruge fedtet til at ”mætte” læderet med og få biens voks til at hænge fast! Mætte betyder, at vi skal blive ved med at smøre fedt på, indtil læderet ikke kan suge mere til sig.

Når bien bygger et bo i en hul træstamme, bygger den tavler af voks, som den lægger honning i. Bidronningen lægger æg i tavlerne og larverne lever af næringen fra honningen, når de klækkes. Neden under kan du se en bivoks-tavle.

Bivoks kan ikke gå i forbindelse med vand. Det betyder, at voks vil få vandet til at glide væk fra overfladen – ligesom regntøjets plastikoverflade gør det. Bierne bruger vokset til at beskytte deres æg med. Men bivoks bliver hårdt og klistrer ikke.

De gamle vikinger vidste, at når man blander fedt fra får og bivoks sammen i en lille gryde ovet et bål så smører det på læderet, så kan der ikke komme vand igennem. Overfladen bliver blød og vandafvisende, når man samler egenskaberne fra fedtet og bivoksen.

Det skal du bruge:

• LæderFedt fra får
• bivoks
• Uldtot (bruges som klud)
• Klæde til dørslag
• Dørslag (en si på ben)
• Lille gryde
• Kogeplade eller et dejligt bål

Sådan gør du:

Fedtet skæres fint i tynde skiver og hakkes. Fedtet steges i gryde og det færdigsmeltede fedt hældes gennem et viskestykke ud i en skål. Det smeltede fedt varmes op igen til, der dannes bobler, der viser, at vandet fra fedtet koges væk. Det helt rene fedt hældes fra i en lukket beholder, mens det er varmt.

Når du vil lave din nye vandafvisende pasta, skal du grave lidt fedt op fra din beholder, varme det op og hælde noget bivoks i. Rør godt rundt –og pas på, du ikke brænder dig. Den nye pasta hældes på glas og hærder under afkøling.

Når du vil bruge den, skal du tage en uldtot og gnide den kolde pasta ind i læderet. Når du gnider til, vil pastaen blive lidt varm og trænge ind i læderet. Ligesom hvis du har prøvet at pudsesko – eller seletøj til en hest.

Rigtig god fornøjelse med dit eksperiment!